Om os

Ib Buchholtz - harmonika
Ib Buchholtz er en sand harmonikavirtuos, født i et hjem med harmonika og blev allerede som barrn kendt som “Den 12-årige harmonikavirtuos Ib Hansen”. Ib har virket inden for stort set alle genrer: Klassisk, rytmisk og folkemusik. Inden for rytmisk musik har han spillet i forskellige sammenhænge på klubber, spillesteder og til dans. Han har i mange år optrådt sammen med De Gyldne Løver.

Kai Stensgaard - vibrafon
Kai Stensgaard er kendt som marimbavirtuos og han jonglerer med både fire og seks køller hen over marimbaen. I dette orkester har han helliget sig vibrafonen. Han har turneret store dele af verden og har fået sin inspiration til dette projekt fra bl.a. Mexico, Argentina og Chile. Kai Stensgaard modtog i 1989 Nordjyllands Amts Musikpris og han har udgivet 6 CD’er , 2 DVD’er, en lærebog i 6-kølle marimbateknik, samt mange kompositioner for marimba, som nu spilles af marimbaspillere over hele verden.

Olav Gudnasson - kontrabas
Olav Gudnason – (Island/Aalborg)
er garant for en humørfyldt optræden inden for et bredt spektrum af genrer, på et højt musikalsk niveau, hvad enten det er koncert,danse- spise- eller baggrundsmusik. Med et meget bredt netværk af fremragende musikere kan der næsten altid skræddersys en håndspillet løsning efter arrangørens smag. Olav Gudnason er oprindelig uddannet klassisk kontrabassist. Det er således en bredt funderet bassist, der bidrager til bandets lyd med sin store kontrabas..

